Thomas er uddannet cand. scient. pol. fra Københavns Universitet og har mange års ledelses- og konsulenterfaring fra den private og offentlige sektor. Fra chefposter i Rambøll Management, KL, Københavns Kommune, TDC og Type2dialog har Thomas igennem årene specialiseret sig i analyser og transformationsprocesser på de store velfærdsområder, og i særlig grad sundheds- og socialområdet.
Som administrerende direktør i Type2dialog har Thomas det overordnede ansvar for virksomheden og bidrager samtidig aktivt i forskellige konsulentprojekter. Thomas er medlem af Dansk Industris bestyrelse for Sundhed og Velfærd.
Styringsmodel for hjemmeplejen i Roskilde Kommune: Thomas og team bistår Roskilde Kommune med at udvikle og implementere et nyt ”væg-til-væg-koncept” for styringen af økonomien på udeområdet. Baggrunden er bl.a. budgetoverskridelser i 2019.
Analyse af socialsygepleje i Kerteminde Kommune: Thomas og team bistår Kerteminde Kommune med at gennemføre og analysere på et forsøg med en ny funktion – Socialsygeplejen – som tager sig af særligt udsatte borgere.
Udvikling af forretningsstrategi for Grenessmindefonden: Thomas bistår Videnscenter for Socialøkonomi under Grenessmindefonden med at udvikle en ny forretningsstrategi.
Udvikling af digitalt dagcenter for demente: Thomas og team udvikler sammen med KL, Alzheimerforeningen og GORM Agency landets første digitale dagcenter. Projektet støttes af Innovationsfonden.
Nye styringsmodeller på sundheds- og ældreområdet: Thomas stod i spidsen for en gruppe bestående af 19 kommuner, der skulle udvikle nye styringsmodeller på sundheds- og ældreområdet som understøtter investering, forebyggelse og rehabilitering.
Ny sektorplan for sundhedsområdet i Tønder Kommune: Thomas var projektleder på udviklingen af en ny, samlet sektorplan for sundhedsområdet i Tønder Kommune. Opgaven blev løst i tæt dialog med det politiske udvalg, ældrerådet og forvaltningen.
Syddjurs: Thomas var ansvarlig for et ”forsøgslaboratorium” i hjemmeplejen, hvor opgaven var at genopfinde hjemme- og sygeplejen ude fra et borgerperspektiv og ind i forvaltningen.
Analyse af kommunerne brug af sundhedsdata: Thomas var projektleder på en kortlægning af kommunernes brug af sundhedsdata, der er en del af det nationale Sundhedsdataprogram.
Analyse af tilbudsvifte, serviceniveau og udgifter på ældreområdet for bl.a. Fanø Kommune og Aabenraa Kommune: 360-graders analyser af ældreområderne med fokus på effektiviseringspotentialer.
Realisering af Regeringens sociale 2020-mål: Thomas var ansvarlig for Rambølls indsats for at understøtte en fællesoffentlig styregruppe bestående af KL, Finansministeriet og fagministerier i at udvikle og realisere indsatser og udbredelsesstrategier, der skulle sikre målopfyldelse for Regeringens 2020-mål.
Optimering af processer og arbejdsgange på myndighedsområdet i Københavns Kommunes socialforvaltning: Thomas bistod Københavns Kommunes Socialforvaltning med at udvikle ny organisering og nye arbejdsgange på myndighedssiden med øget fokus på kerneopgaven.
Ny, fællesoffentlig digitaliseringsstrategi: Thomas bistod en fællesoffentlig styregruppe bestående af bl.a. KL og Digitaliseringsstyrelsen med en foranalyse af potentielle indsatsområder for den nye offentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020. Analysen resulterede i anbefalinger til, hvor øget standardisering og digitalisering kan være med til at øge effektiviteten og kvaliteten på velfærdsområderne.
Brugerportal på folkeskoleområdet: Thomas var projektleder på udvikling af det koncept, der i dag kaldes AULA. Opgaven blev udført for en styregruppe bestående af KL, Finansministeriet og fagministerier.
Samarbejde med pårørende på Ældreområdet: For Aarhus Kommune gennemførte Thomas en analyse af samarbejdet mellem pårørende og kommunens forvaltning omkring borgerne på kommunens plejehjem.
Inddragelse af frivillige i ældresektoren: For Socialstyrelsen gennemførte Thomas den hidtil mest omfattende kortlægning af, hvordan landets kommuner samarbejder med frivillige organisationer på ældreområdet.
Digitalisering af dagsinstitutionsområdet: Thomas gennemførte en analyse for en fællesoffentlig arbejdsgruppe bestående af bl.a. KL og Finansministeriet af potentialerne ved en øget digitalisering af dagsinstitutionsområdet.
Udvikling af fremtidens hjemmepleje: Thomas havde ansvaret for et kvalitetsprogram, der grundlæggende reformerede den måde, kommunen yder hjemmepleje på. der blev bl.a. indført nye processer, der forkortede tiden fra idé til afprøvning og udrulning via fleksible teams og forsøgslaboratorier i driften.
Sikker medicin: Thomas havde ansvaret for en række initiativer, der havde til formål at øge sikkerheden i forbindelse med medicinhåndtering i hjemmesygeplejen. Der blev fx afprøvet forskellige former for dosisdispensering, måder at sikre ro til sygeplejerskerne i forbindelse med medicinhåndtering i borgernes hjem og nye mobile borde, som skulle understøtte sikker optælling af piller.
Udrulning af tillidsreform i Københavns Kommune: Thomas var med til at formulere, hvordan Borgerrepræsentationens tillidspolitik kunne omsættes til initiativer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, herunder var Thomas ansvarlig for forsøgsprojekter med "fri-plejehjem" og afskaffelse af tidsregistrering i hjemmeplejen, der havde til formål at øge tid til kerneopgaven.
Styringsmodel for Ældre- og sundhedsforvaltningen: Thomas var arkitekt bag forvaltningens styringsmodel, "Retning & prioritering", hvor forvaltningens arbejdsprocesser blev tilrettelagt op imod det politiske niveau.
Udvikling af nyt tilsynskoncept: Thomas udviklede et nyt tilsynskoncept i Københavns Kommune. Konceptet var kendetegnet ved at være bygget op om indikatorer og benchmarks, der målte på kvalitet i kerneopgaven – snarere end fx at måle på, om enhederne lever op til administrative procedurer og dokumentationskrav.
Ny ledelsesinformation: I Københavns Kommune stod Thomas bag udvikling af nyt dataware house og ny KPI-rapportering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der nu ligger til grund for styringen af forvaltningen med dens ca. 13.000 medarbejdere og årlige budget på 6.6 milliarder. Rapporterne udarbejdes i skræddersyede udgaver på samtlige organisationsniveauer – fra politisk niveau og ud til den enkelte enhed. De enkelte enheder har adgang til rapporter der opdateres én gang i døgnet.
Effekt af genoptræning: Thomas stab gennemførte de, på det tidspunkt, mest ambitiøse analyser af effekten af genoptræning af ældre borgere, der modtager hjemme- og sygepleje. Analyserne dokumenterede bl.a. betydelige og varige effekter for nye borgere, mens effekterne for de borgere, der allerede havde fået hjemme- eller sygepleje i længere tid, var mere begrænset.
Effekt af forebyggende indsatser: I samarbejde med Københavns Universitet gennemførte Thomas stab grundige analyser af effekten på levetiden af at arbejde forebyggende med KRAM-faktorerne.
Analyser af trivsel og præstationer: I Københavns Kommune har Thomas været med til at introducere driveranalyser som metode til at forbedre forståelsen af, hvilke faktorer der er vigtige – fx hvis sygefravær eller trivsel skal forbedres.
Effektivisering af tidsudnyttelse i hjemmeplejen: Thomas var ansvarlig for en indsats, der skulle sikre en højere brugertidsprocent i kommunens hjemme- og sygepleje. Det skete via en række omfattende analyser af, hvad der foregår i den direkte og indirekte brugertid, herunder grundige casestudier af forskellige former for spildtid.
Nyt koncept for trivselsmåling og trivselsarbejde: Thomas var ansvarlig for at udvikle, implementere og drifte et nyt koncept for medarbejderundersøgelser blandt alle virksomhedens dengang 24.000 ansatte spredt på tværs af landegrænser og forretningsområder. Konceptet indbefattede bl.a., at samtlige afdelinger skulle understøttes i at udvikle og gennemføre udviklingsplaner.
Nyt koncept for HR-rapportering: Thomas har stået i spidsen for udvikling af TDC’s rapportering fra ad hoc statistikker til KPI-rapporteringer på organisationens HR-performance baseret på automatiske dataudtræk og rapporteringsværktøjer. KPI’erne berørte bl.a. løn, sygefravær, produktivitet, rekruttering, fastholdelse, fratrædelse, intern mobilitet og karriereveje, kompetenceudvikling, loyalitet og trivsel. KPI'erne blev rapporteret i et kvartalsvist ”medarbejderregnskab”.
Entry- og exitmålinger: Thomas var initiativtager til udvikling og drift af automatiserede entry- og exitmålinger, der giver alle ledere en direkte feedback på, hvorfor medarbejdere begynder og stopper – og koncernledelsen et samlet overblik over de strategiske udfordringer.
Bemandingstilpasning: Ud fra internationale forbilleder var Thomas ansvarlig for at udvikle en model, der blev benyttet til løbende fremskrivning af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i TDC’s forskellige forretningsenheder. Det muliggjorde et mere strategisk perspektiv på bemandingstilpasning.
Optimering af ledelsesspænd: I TDC analyserede Thomas ledelsesspændet og udviklede anbefalinger til, hvordan spændet kunne justeres, som senere blev implementeret. Analyserne var en del af en række større personalejusteringer og dermed et eksempel på en datadreven tilgang til HR-tiltag.
Ud over nedenstående uddrag af publikationer har Thomas udgivet fire fagbøger for Gyldendal om Indien og Egypten og publiceret ca. 30 artikler om forhold i udviklingslande i diverse aviser og tidsskrifter.
Værdige livtag med døden - Kronik i Berlingske om hjemmepleje
Få styr på fagsystemerne: Økonomisk Perspektiv i Danske Kommuner
Blogs: En række blog-artikler om velfærdssamfundet og den offentlige velfærdsproduktion: http://www.danskekommuner.dk/Blog/Thomas-Karlsson/
Genoptræning af ældre virker - Mandagsanalyse i Politiken
Mod mere tillid - erfaringer fra tillidsreformen i Københavns Kommune
Børsens Ledelseshåndbøger, Strategi & ledelse
Forandringsledelse på Sundheds- og Ældreområdet - Samfundsøkonomen
Sådan udvikler vi fremtidens hjemmepleje - Kronik i Danske Kommuner