Sikker medicin i ældreplejen

– Kompetenceudvikling af sundhedsfagligt personale på plejecentre og hjemmepleje

 

Baggrund

Brøndby Kommune har via eksterne kurser søgt at øge kompetencer i medicinprocessen for social- og sundhedsassistenter (SSA) på kommunes plejecentre og i hjemmeplejen. Deltagertilfredsheden fra disse kurser har ikke været særlig høj, og læringen herfra har ikke øget kvaliteten i praksis tilstrækkeligt. Derfor ønskede Brøndby Kommune at udbyde et lokaltilpasset læringsforløb med afsæt i deltagernes egen medicinpraksis. Målet for forløbet var bl.a. at give deltagerne konkrete værktøjer og viden til anvendelse i praksis. Derudover har Brøndby Kommune ønsket at opdatere kompetencer og viden om medicinprocessen for kommunens vejledere, så de er klædt på til at støtte op om læring og udvikling.

 

Løsning

Som forberedelse til design af forløbet, deltog Type2dialogs farmaceut to dage i deltagernes medicinpraksis hos borgerne.  Her blev medarbejderne fulgt i medicinprocessens arbejdsgange for at få indsigt i den lokale praksis. Med afsæt heri designede Type2dialog det konkrete indhold for fire læringsværksteder. Fokus var at bidrage til at øge patientsikkerheden og kvaliteten i medicinprocessen. Forløbets indhold spænder fra lovgivning til medicinhåndtering og tværfagligt samarbejde. Der afsluttes med et fremtidsværksted for at skabe refleksion hos deltagerne om eget ansvar i at gøre medicinprocessen så sikker og optimal som muligt.

Resultater

Der er bred enighed om, at forløbene bidrager til at en bedre og mere sikker lokal medicinproces. Medarbejderne er i højere grad begyndt at undre sig og løfte deres faglige rolle i samarbejde med sygeplejersker og læger.. Kommunens instrukser har ligeledes fået et kvalitetstjek og er blevet tilpasset praksis. Deltagerne er bl.a. blevet skarpe på farmakologi, og hvordan denne viden kan omsættes i praksis til systematiske observation og dokumentation af medicinens effekter. På baggrund af deltagernes tilbage-meldinger fra de første to forløb, besluttede kommunen at fortsætte med yderligere to forløb i 2020. Målet er fortsat at holde fokus på en patientsikkermedicinproces.

Alle fire forløb har været delvist finansieret af FOA’s kommunale kompetencefond.

Kortsigtede mål

  • Skærpet medicinfokus for SSA’er og vejledere, der dagligt håndterer en kompleks opgave i medicinprocessen.
  • Faglig forankring af viden om den sikre medicinproces
  • Viden om risikosituationer i medicinprocessen
  • Afklaring af ansvar og forventninger til den enkelte medarbejder i praksis
  • Større fokus på utilsigtede hændelser og patientsikkerhed på tværs af plejecentre og hjemmepleje i Brøndby Kommune.

Evalueringer fra deltagere

  • ”Brugbart og relevant materiale tilpasset vores praksis”
  • ”Et kursus man har lyst til at være på!”
  • ”Godt at dagene var aktive med spil og inddragelse fra gruppearbejde og fremlægning”
  • ”Alle dagene har været fagligt højt niveau”
  • ”Underviseren var god til at lære fra sig og gøre undervisningen humoristisk og levende”
  • ”Dejligt praksisnært”

Kontakt en af vores dygtige konsulenter

Anne Juel Huusom

Anne Juel Huusom

Chefkonsulent
Master i sundhedsantropologi, sygeplejerske

+45 23 84 69 64
ajh@type2dialog.dk