Et forbehandler program til unge der anvender rusmidler

Prøv-Andre-Veje

 

Baggrund

I samarbejde med Socialstyrelsen udviklede Type2dialog et forbehandlingsprogram til unge med forbrug af rusmidler. Formålet var at skabe en fælles tilgang til unge mellem 15 og 23 år og deres brug af rusmidler på åbne anbringelsessteder.

Derudover skulle der uddannes PAV-specialister blandt praksismedarbejdere på 45-50 af landets åbne anbringelsessteder. PAV-forbehandlerne skulle opnå kompetencer til at gennemføre et systematisk forbehandlingsprogram, som motiverer unge til at reflektere over deres forbrug af rusmidler og motiverer til behandling.

Løsning

Forbehandlingsprogrammet er et motivationstilbud der tilbydes og gennemføres af medarbejdere direkte på anbringelsesstederne. Det består af et systematisk samtaleforløb på 6-8 samtaler af en times varighed over cirka seks uger. Samtalerne tager udgangspunkt i Den Motiverende Samtale og Kognitiv Adfærdsterapi.

Et PAV forløb medvirker også til at der skabes brobygning til et behandlingstilbud i tæt samarbejde med kommunale myndigheder, med udgangspunkt i den unge borgers ønsker, behov og muligheder.

Der har i alt deltaget 71 anbringelsessteder i PAV-forløbene og 201 medarbejdere, der alle har gennemført et læringsforløb på 5 dage.

Resultater

92 % af deltagerne, at de oplever at den motiverende samtale giver den unge mulighed for at blive tydeligere på sig selv.

81 % svarer, at de oplever, at den motiverende samtale forbedrer samtalen med den unge om rusmidler.

81 % af deltagerne oplever, at kognitiv adfærdsterapi kan bruges målrettet i arbejdet med unge, der har eller er i risiko for at udvikle en rusmiddelproblematik.

81 % af deltagerne angiver, at de oplever, at de er bedre klædt på til en samtale om rusmidler med de unge.

Center for Rusmiddelforskning har evalueret implementeringen af forbehandlerprogrammet – læs mere om evalueringen her

Opsatte mål for projektet

  • Fælles tilgang til unges brug af rusmidler
  • Unge screenes & inviteres til at indgå i forbehandling
  • Min. 70 %  der takker ja til PAV-forløb, gennemfører forløbet
  • Min. 30 % af unge der gennemfører PAV-forløb og samtidig har behov for brobygning, får etableret kontakt til misbrugsbehandlingsforløb.

Citater fra unge i PAV-forløb

  • Der er sat tid af, og intet andet forstyrrer”
  • ”Pædagogen er mere på, på en måde”
  • ”Sidst i samtalen breder hun det ligesom ud, på en måde så jeg går i tænkeboks til næste gang… Det kan jeg godt lide”
  • ”Den handler om mig og hvad jeg synes er vigtigt”

Kontakt en af vores dygtige konsulenter

Anne Juel Huusom

Anne Juel Huusom

Chefkonsulent
Master i sundhedsantropologi, sygeplejerske

+45 23 84 69 64
ajh@type2dialog.dk