Type2dialogs bestyrelse

Type2dialog er en virksomhed i sund udvikling og vækst – og med et fortsat ønske om at vokse. Der er evidens for, at opfyldelsen af lige præcis dette ønske øges betragteligt gennem etableringen af en professionel bestyrelse. Type2dialogs bestyrelse, som siden 2009 har ydet strategisk sparring og været med til at afstikke den fremtidige kurs, er sammensat af:

Type2dialogs bestyrelse
Henrik Dornonville de la Cour (nummer to fra højre)

Bestyrelsesformand i Type2dialog. Henrik er partner i Quorum Consulting og har mange års erfaring med store sourcingprojekter, strategi, organisation, forandringsledelse, procesledelse og økonomiske analyser. Henrik har tidligere bl.a. været partner i Implement Sourcing, adm. direktør i Execon, direktør i GE Capital IT Solutions, underdirektør hos Dyrup A/S, underdirektør hos Københavns Fondsbørs samt IT-direktør hos Royal Scandinavia. Han er uddannet civiløkonom i International Afsætning.

Mette Bryde Lind (yderst til højre)

Bestyrelsesmedlem i Type2dialog. Mette er direktør i Gigtforeningen, og hun har tidligere været direktør i Scleroseforeningen. Hun har dermed et betydeligt kendskab til patientforeninger i Danmark og strategisk ledelse af store driftsorganisationer, herunder ledelseserfaring fra hospitalssektoren. Mette har desuden mange års erfaring inden for ældre- social- og sundhedsområdet, bl.a. fra posten som direktør i Job, Social og Sundhed i Hillerød Kommune. Hun er uddannet civiløkonom og sygeplejerske og har en MPA, Master of Public Administration.

Christian Gorm Hoffmann (yderst til venstre)

Bestyrelsesmedlem i Type2dialog. Christian Gorm er CFO i Change og har mange års ledelseserfaring fra detailhandlen og lufthavnsindustrien, hvor han især har beskæftiget sig med køb og salg af lufthavne. Christian Gorm er cand.polit. og har en master i operationsanalyse fra London School of Economics. Qua sin finansielle baggrund har han lige fra virksomhedens spæde start været en uundværlig sparringspartner i forbindelse med strategi og forretningsudvikling.

Helene Hoffmann (nummer to fra venstre)

Bestyrelsesmedlem i Type2dialog og adm. direktør og grundlægger af virksomheden. Hun har igennem mere end 15 år udviklet og implementeret store konceptløsninger inden for sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Helene har specialiseret sig i rehabilitering, innovations- og strategiprocesser, strategisk projektledelse samt konceptudvikling. Hun har endvidere mange års erfaring fra ledende stillinger i ind- og udland inden for lufthavnsindustrien og har en HD i afsætningsøkonomi fra CBS.


Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.